Netto vs REMA 1000

I den forgangne weekend holdt REMA 1000 lukket om lørdagen. Årsagen var den simple, at de skulle holde fest for personalet – hele personalet – så derfor holdt alle butikker lukket. Noget som mange aviser har nævnt og derved har REMA 1000 fået sig en ordentlig gang markedsføring forærende midt i den udskrivning det må være at lukke alle butikker i landet og holde fest for alle. Men de er også blevet rost voldsomt på de sociale medier for denne fest.

En af konkurrenterne har da også fundet anledning til at indrykke en annonce i samme anledning. Faktisk en meget sober annonce, der dog også er lidt munter.

netto

 

Og det sammen med en tekst på Facebook, der lyder således:

Kære Rema 1000.
Tillykke med fødselsdagen. Vi håber I får en festlig dag, og I skal vide at vi har åbent helt til kl. 22.00, hvis I mangler noget.
Med venlig hilsen NETTO