Flere problemer?

Facebook lancerer selvafspillende videoreklamer på deres side. Det er med andre ord slut med fred og ro, med mindre man naturligvis holder sig fra siden.

Det er altså ikke nok med store reklamer fra tid til anden i ens nyhedsfeed. Nu kommer der også video, som så skal være med til at genere mere omsætning til den gratis tjeneste.

Som altid er forandring ikke altid velset og det gælder også det nye initiativ. Kritikerne har hævet stemmen og det er spændende at se om det får nogen virkning.

Det hører dog også med til historien, at aktiekursen på Facebook aktierne steg med 2 % efter offentliggørelsen af det nye tiltag.

En anden ting, der er værd at nævne er, at Facebook ikke for nuværende automatisk aktiverer lydsporet, ligesom videoerne ikke øger forbruget på brugernes dataplan. Videoerne hentes så snart enheden er på wifi.

Men som det også påpeges flere steder, så smuttede brugerne ikke, da der begyndte at komme reklamer i feedet. Men man kan naturligvis kun spænde en bue så langt som den kan holde til. Men det bliver spændende at følge virkningerne om ikke andet.