Vi skal opføre os sep20

Tags

Related Posts

Share This

Vi skal opføre os

Call Me har i noget tid udsendt flere reklamer, hvor temaet handler om, at vi skal tale ordentligt. Det koster jo ikke noget, gør de igen og igen opmærksom på. Og det er jo som sådan rigtigt nok. Hvis man svinger forbi visse foraer, vil man se, at kampagnen har lidt vej endnu før den lykkes helt. Tonen kan til tider være ganske harsk og hadsk, for nu at sige det diplomatisk.

Seneste skud på stammen, er den seneste reklame for en SEAT. Her handler det så om at køre ordentligt, give plads, ikke være så egoistisk i trafikken og så videre. Vi har set det før – i det små. Her havde Tryg en række reklamer, hvor man gerne måtte vise hensyn til hinanden. Det er dog ved at være noget tid siden, de reklamer rullede over skærmen.

Men virker disse opdragende reklamer? Det er jo ikke meget reklame, der gøres for selve produktet, som vi ellers er vant til. Hvor mange reklamer ser vi ikke, hvor det nærmest virker som om, der skal proppes så mange produkter ind i reklamen som muligt med før og efter priser. Virker de?

Det må med andre ord være noget med, at de to eller tre nævnte virksomheder gerne vil skille sig lidt ud fra mængden. Bevares vi får da også reklamer for telefoni, masser af dem. Ja, faktisk for mange og her er Call Me en frisk pust. Men får det nogle til at skifte? Eller husker man blot reklamen fordi den er fint udført? Det samme gælder SEAT. Husker man bilen? Jeg kan i skrivende stund ikke erindre modellen, hvilket der naturligvis kan være flere årsager til. Dårlig hukommelse eller en reklame, hvor det eneste jeg kan huske er, at det er SEAT det handler om. Vil det få mig til at købe en SEAT næsten gang den forehjulede skal udskiftes? Formentlig ikke. Vil Call Me reklamerne få mig til at skifte mobilselskab? Nej, det vil de ikke. Men de skal da begge have point for i det mindste at prøve noget andet.

Sikke meget snak. Her er den seneste reklame, og mens du ser den, kan du jo tænke over om de reklamer eller den marketing du laver tilfredsstiller kunderne eller marketing blot er noget vi bare skal lave. Og hvis det sidste er tilfældet, hvorfor så overhovedet lave reklamerne til at starte med.

Måske der alligevel er god værdi i de to nævnte reklamer. Her kommer den ene, den anden er låst ind til videre. Jeg præsenterer hermed Call Me. god fornøjelse.