Noma fadæsen mar11

Tags

Related Posts

Share This

Noma fadæsen

Det kan ikke være forbigået de flest, at en del gæster er blevet syge efter et besøg på den verdensberømte danske restaurant, Noma. 63 helt nøjagtigt har døjet med efterveerne af en ansats sygdom, der grundet uheldige omstændigheder og det faktum, at der ikke har været adgang til, at han/hun har kunnet vaske hænder i lunkent eller varmt vand. Det er ikke så meget det, at det sker på denne kendte restaurant. Andre kunne have været lige så uheldige.

Det er mere håndteringen af problemet. Noma har efter sigende været alt for langsomme til at reagere i forhold til de relevante myndigheder. Og da sagen nåede medierne var det for sent at være på forkant med udviklingen. Det var med andre ord ikke meget andet end at køre den sædvanlige smøre med undskyldninger, bortforklaringer og løfter om, at de nu ville gøre alt for, at det ikke kommer til at ske igen. Problemet er bare, at historien ved den langsommelige håndtering kom ud af kontrol. Så meget, at historien også ramte udenlandske aviser, der fandet det hele interessant.

Jo, men er det ikke nemt at sidde og kikke i bakspejlet og være klog? Nej, ikke i dette tilfælde. Historien viser mere end en gang, at det sagtens kan svare sig at være på forkant med sådanne sager. Noma må have vidst, at dette ville ramme aviserne på et eller andet tidspunkt, restaurantens navn taget i betragtning. Og ved at være passive i deres håndtering, gav de så således kontrollen fra sig. De ville ikke kunne vide hvordan og i hvilket omfang, pressen ville gå til denne historie. Men det er naivt at tro andet end, at aviserne ville give den fuld gas og blæse historien op. Noma er jo ikke bare en mindre kendt familierestaurant, der lige kører rundt.

De skulle i stedet have taget det fulde initiativ og det på et meget tidligere tidspunkt. Havde jeg fået lov, ville jeg selv gøre opmærksom på, at et vist antal gæster var blevet syge efter efter et besøg. Jeg ville fortælle om årsagen til denne fejl, og hvilke tiltag jeg havde gjort for at sikre, at det ikke kommer til at ske igen. Fuld ærlighed og en åbenlys beklagelse og fornem håndtering af de skadeslidte. Jeg ville ikke sidde og vente, og lurepasse på efter chancen for, at denne sag gik i sig selv. De havde blot behøvet at udsende en pressemeddelelse.

Ved at være på forkant på denne måde, ville Noma have haft den fulde kontrol. De ville have været hele vejen rundt i problemhåndteringen, og aviserne ville der for have svært ved at blæse historien så meget op, som de gjorde. Der var jo ligesom taget hånd om alt. Og bedst af alt, Noma ville fremstå meget mere troværdige. Det er det, der kommer ud af at være ærlige. Men i verden, hvor alt for mange er bange for at begå fejltrin, så gemmer man sig hellere.

Jeg vil vove den påstand, at havde Noma kørt den ærlige model, ville de vinde mere end de ville tabe – netop på grund af ærlighed og det faktum, at de fleste mennesker har lettere ved at tilgive en åben og ærlig beklagelse frem for en, hvor de mere eller mindre er tvunget til at undskylde, da miseren nu er blevet opdaget.

De ville i ærlighedens navn naturligvis have kunnet gøre mere end det beskrevne, men det kommer naturligvis an på ambitionsniveauet. Og det er jo, hvad mad angår, temmelig højt. Havde de bare haft samme ambitioner med hensyn til deres egen krisestyring og marketing.