Facebook etikette

TV har i dag en fin artikel om fem ting, du ikke skal eller bør gøre på din Facebook side. Du bestemmer naturligvis selv, men det er ikke altid lige smart, at bryde disse fem “bud”

  1. Slette kritiske indlæg vendt mod din virksomhed, blot fordi de er kritiske.
  2. Ikke virke oprigtig – er du glat som en ål eller spiller en anden rolle, end det du er, vil brugerne opfatte det.
  3. Ignorere fans – skriv tilbage, hvis du får et spørgsmål eller modtager kritik. Gå i dialog i stedet for flyverskjul.
  4. Spamme dine fans – byd ind med noget relevant. Har du ikke noget fornuftigt at sige, så lad være.
  5. Gå på Like-jagt. Du behøver ikke opfordre folk til at like dit budskab, for at få det spredt. Lav et budskab, der er så godt, at brugerne selv vælger at trykke synes godt om.

Tja, der er vel ikke grund til at skrive så meget mere. Og selv om nogle af punkterne allerede er nævnt tidligere, kan jeg fornemme, at tiden til repetition er kommet.  Min Facebook væg er for eksempel ved at flyde over med reklamer for snart det ene, snart det andet, fordi min venneskare synes om alt muligt, producenten gerne vil have de skal synes om og dele med alle på deres liste. Det gælder også konkurrencer, og den voldsomme strøm af ligegyldigheder har i mit tilfælde haft den virkning, at Google+ bliver brugt mere og mere.