Mobilreklamer

Jeg er nyheds junkie, og læser nyheder så snart muligheden byder sig. Således også på min mobiltelefon. Jeg har tidligere harceleret over den stigende brug af reklamer andre steder og sikkert også på mobilerne.

Problemet er blot, at jeg ikke tror på deres virkning. Og i takt med, at aviserne nu vil vænne læserne væk fra den gratis tanke til enten betaling eller flere reklamer, må man naturligvis finde sig i, at der i den gratis løsning kommer flere reklamer. OG det har jeg det fint med. Men når nu det viser sig, at disse reklamer ikke virker, hvad gør man så. Ja, enten vælger aviserne at lægge endnu flere reklamer ind over eller også går de over til betalingsmodellen. Det virker bare til, at de lige nu træder vande i panik over hvad der vil ske, når kunderne skal til at betale for en ydelse, der har været gratis i mange år.

Nå, men denne gang går det ud over Berlingske’s mobil hjemmeside.

Fra en tilfældig historie

Screenshot fra en tilfældig historie

Sådan ser det ud. En reklame lægger sig ind over historien, og man skal aktivt trykke på det lille kryds, der er så lille, at man sagtens kan aktivere reklamen. Gad vide om det er så ondt tænkt… Man kan også vente, tror jeg nok, og reklamen forsvinder af sig selv. Og det hjælper ikke at scrolle op eller ned. Reklamen følger med og er i live 15-20 sekunder, før den forsvinder.

Det skal lige bemærkes, at ovenstående jo altså også med til, at jeg som bruger skal bruge mere båndbredde på at hente artiklen. Reklamen på billedet, er i øvrigt en filmtrailer!

Der er så også lagt et banner ind på Berlingske’s forside. Det kan jeg godt leve med. Men problemet er, at overlægger reklamen kommer ved alle de artikler jeg måtte læse. Det gør naturligvis noget ved læselysten og lysten til at trykke m.b.dk på telefonen.

Jyllands-Postens mobilversion af deres hjemmeside, benytter sig af bannermodellen. Det samme gør de på mobilversionen af Politikken, BT, Information og Ekstra Bladet.

Men hvorfor bruge så megen energi på mobilreklamer? Jo, for brugen af mobilen til læsning af nyheder, stiger som så meget andet. Og det er også det, der giver virksomheder som Facebook problemer, for hvor langt kan de trække den, før brugerne siger, tak for denne gang.

Både aviserne og de virksomheder der reklamerer ad denne vej, bør altså tænke sig rigtig godt om.