EkstraBladet – Nyt design feb03

Tags

Related Posts

Share This

EkstraBladet – Nyt design

En af de mest besøgte hjemmesider i Danmark, Ekstra Bladet, har skiftet layout eller fået nyt design om man vil. Det skal man naturligvis vænne sig til, hvis man tit er derinde for at få et skud nyheder.

Når man har kikket lidt rundt, står man tilbage med et indtryk af, at de mangler penge. Siderne er mere end før spækket med banner reklamer. En annonceringsform jeg ikke giver meget for. Men det er naturligvis blot min holdning. Nedenstående billede stammer fra en maskine med en opløsning på 1600×900 pixels, og det er hvad man ser, når man besøger siden. Den nederste linje af Windows 7 samt adresselinje og tabs er skåret væk.

Billedet er skaleret

Det blå område markerer annoncerne

 

Hvis man så zoomer lidt ud, vil billedet så se således ud.

Printscrean-eb-III-50-proce

Her har jeg zoomet ud

Reklamepladsen over billedet er uforandret,  men som noget nyt er der nu også kommet en reklame under artiklens billede, som også er meget stort.

Men det er kattens leg med musen ikke bare Ekstra Bladet, men også andre medier er ude i. Annonce indtægterne er faldende. Fint, så lad os putte mere annonceplads ind på siderne – synes at være tankegangen. Større og flere annoncer, større billeder og større overskrifter er vejen frem, tilsyneladende. Alt imens bliver verden mere og mere mobil. Og dermed er opløsningen i visse tilfælde mindre end den jeg bruger på den bærbare. Og dermed bliver oplevelsen endnu mere elendig for brugeren.

Vi kan jo forestille os, at han så besøger siden mindre. Ergo ender Ekstra Bladet med færre annonce kroner, og hvad mon svaret bliver? Flere annoncer? Eller brugerbetaling på noget som altid har været gratis?

En anden problematik, som jeg selv benytter på den stationære maskine, er programmer, der skjuler reklamerne. Træls for Ekstra Bladet og andre, der lever af annoncer. Men godt for mig og den tid, der går med at vente på, at siderne er hentet ind. Det skal siges, at Ekstra Bladets nye tiltag ikke ligefrem nedsætter tiden førend siden er helt læst ind på den bærbare maskine, hvor annoncedrabet ikke var sat til denne gang. På min stationære maskine, går det så stærkt som en 40 Mbit forbindelse tillader.