Annoncefrit Internet jan08

Tags

Related Posts

Share This

Annoncefrit Internet

Reklamebranchen er i oprør i Frankrig. Den franske Internet leverandør Free kommer nu med en opdatering, der lyder navnet Freebox Revolution, til deres routere. Problemet for den franske reklamefolk er, at Free har 5 millioner kunder. Opdateringen sikrer, at brugerne kan surfe løs og slippe for langt den overvejende del af bannere og annoncer på de besøgte hjemmesider. Funktionen er sat til som standard og brugerne skal altså selv ind og slå den fra.

Tiltaget har selvsagt skabt ballade. For den rammer gratis sider, der lever af bannere og andre annoncer. Det gælder altså de franske pendanter til eb.dk og tv2.dk. De ser sig truet på deres levebrød og beklager sig voldsomt. Internet leverandøren sparer dog trafik ved tiltaget, da de til tider tunge reklamer ikke skal hentes.

Der findes dog, som mange allerede ved, programmer som kan hentes over hele kloden, der kan forhindre reklamerne. Og visse anti-virus programmer har også denne mulighed.

Men det giver sig selv, at griber denne trend om sig, vil det være slut med de gratis sider og så kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse for såvel brugere som udbydere af de indtil videre gratis sider. Spørgsmålet er så alligevel hvor mange af dem, der vil overleve, da der så vil blive stillet store krav til indholdet – og i den ligning, vil mange løbe ind i problemer.