Dit publikum dec06

Tags

Related Posts

Share This

Dit publikum

En af de vigtigste regler i forhold til markedsføring er, at man ikke er sin egen kunde.

Personligt tror jeg ikke på TV reklamer og reklamer i trykte medier. Hvorfor? Deres grundform er afbrydelse af min kostbare tid, hvad TV angår. Tiden bruges til noget andet, mens de kører. Det er derfor en pine at se eksempelvis NFL på TV3+, da der meget ofte er reklame afbrydelser. Meget ofte. Fordi de følger amerikanernes pauser i spillet. Reklameindtægternes magt er så voldsom i USA, at de dikterer pauserne i spillet. Sidespring og tilbage på sporet. Jeg tror ikke på TV reklamer, men jeg er ikke min egen kunde. Derfor vil der givetvis være dem, der finder TV reklamer oplysende og får lyst til at købe noget nyt efter de har set en reklame. Det samme gælder for trykte reklamer. Man skyder spredehagl ud over en periode og satser på, at det rammer den ønskede gruppe. Man kan segmentere og alt muligt, og det er fint. Men jeg er ikke min egen kunde.

Det gælder altså om at se langt ud over sin egen næsetip og holdninger. Prøv tingene af og virker de, så gør mere af samme art uanset hvor du måtte lægge din markedsføringsmæssige energi. Og mulighederne er nærmest uendelige, så længe du husker på en ting, der vist nok er blevet gentaget rigeligt; du er ikke din egen kunde.