Test kondomer nov04

Tags

Related Posts

Share This

Test kondomer

Det er mig bekendt ikke første gang det er set, men nu prøves det så igen. Og det bliver forhåbentlig en succes for kondomproducenten Durex.

De efterlyser således 500 danskere, der gerne vil teste en række nye kondomer og dernæst give deres mening om samme til kende. Det gælder blandt andet produkter med de nøje udvalgte navne som Fetherlite og PleasureMax.

Selve testen af produkterne vil give deltagerne stor fornøjelse, men det handler naturligvis både om branding og at øge omsætningen. Men producenten kæder dog også kampagnen sammen med noget mere alvorligt. Nemlig, at de seksuelt overførte sygdomme desværre er i fremmarch. Det gælder blandt andet klamydia, gonorre og syfilis.

Durex har lavet en dedikeret hjemmeside, www.durextesters.com, hvor man kan registrere sig og efterfølgende få et test kit tilsendt. Testpersonerne skal efter endt test give der mening til kende, anonymt naturligvis. Eneste krav er, at deltagerne er mellem 18 og 30 år.

Kampagnen er efter min mening rigtig god. Den åbner op for mange kanaler, hjemmeside, Facebook, Twitter, Google+ og andre sociale medier, hvor blandet andet dette indlæg også kan deles. Durex er rigt repræsenteret på Facebook allerede med sider på flere forskellige sprog. De har allerede opnået gratis omtale i blandt andet Berlingske, hvorfra jeg fandt den oprindelig artikel. Nu skal bølgen blot holdes i gang.