Rigtige venner

Ikke nok med, at Mitt Romney ikke lykkedes med at vinde kampen om præsident stolen, så mærker han nu også bagsiden af den sociale medalje.

Således svinder det kraftigt ind i hans “venne”-skare på Facebook. Da medvinden var størst havde han faktisk 12.135.972 likes, men i takt med, at han tabte kampen, begyndte en modvind at rejse sig.

Folk med forstand på den slags har regnet ud, at han siden da har været oppe på at miste ikke mindre end 889 likes i timen.  I skrivende stund er hans samlede tal 12.038.200, og trykker man med korte mellemrum på f5 eller opdater, så fortsætter faldet. Men mon ikke Mitt Romney overlever.

På den anden side, er vinderen Barack Obama blevet mere populær, og det er faktisk gået endnu stærkere end Romney’ tilbagetog. Siden han vandt, har fundet sig ikke mindre end 827.613 Facebook fans, og har mere end 23 millioner af slagsen. Det svarer til 9.326 nye fans i timen siden han vandt kampen.