Red Bull okt16

Tags

Related Posts

Share This

Red Bull

Det lykkedes heldigvis Felix Baumgartner at komme ned i hel stand efter sit fænomenale hop – et hop ind i eller skulle man hellere sige ned i verdenshistorien. I flere dage har hans navn fyldt overskrifterne, men stort set altid med sponsoren Red Bull nævnt som en parantes eller på diverse billeder.

Der er ingen tvivl om, at projektet har været særdeles kostbart. Jeg har endnu til gode at se nogle tal og har ind til ikke forstand nok til overhovedet at gætte mig til den sum penge, der må være brugt. Men Red Bull har fået omtale over det meste af verden – længe op til.

Som de fleste ved skulle vovehalsen have været af sted noget tidligere, men vejret var ikke med ham eller resten af holdet for den sags skyld. Men det var vel godt det samme, at forsøget skulle rykkes fra om torsdagen til om søndagen, hvor flere mennesker måske endda havde bedre tid.

Under alle omstændigheder gav forsinkelsen endnu mere omtalte i snart sagt alle medier. Og ikke mindre end 8 millioner mennesker fulgte live udsendelsen – herunder mig – og blev dermed en i statistikken.

Det er godt gået Felix, og det er godt gået Red Bull. Og aviserne skriver stadig om det. Endnu mere “gratis” reklame.