Elgiganten snød okt20

Tags

Related Posts

Share This

Elgiganten snød

Det sker ind imellem, at der laves numre med før og efter priserne i forbindelse med udsalg. Enten for at få tilbuddet til at se bedre ud end det egentlig er eller også for at score en bedre avance. Tænk har tidligere belyst denne gråzone og det sker desværre stadigvæk fra tid til anden.

Således også med Elgiganten, der i forbindelse med udsalg på et specifikt produkt lovede 30 % i rabat på alle produkterne fra dette mærke. Men inden tilbuddet trådte i kraft hævede de prisen på produkterne. Ifølge Elgiganten fordi produkterne steg i markedet. Men den går altså ikke. Forbrugerombudsmanden mener derfor, at Elgiganten har vildledt forbrugerne.

Jeg har forståelse for – i hvert fald i den tid vi lever i – at der skal så meget overskud i kassen som overhovedet muligt. Men som marketingmand har jeg ikke forståelse for fremgangsmåden. Det er utrolig kortsigtet tænkt og det giver ridser i lakken. Ja, tænker nogle måske; det er altid let at være bagklog. Måske. Men når man tænker på, at der sidder i tusindvis af mennesker og bruger tid på at finde billigste priser på en lang række produkter, så burde man hos Elgiganten have forudset, at dette stunt ville blive opdaget af en eller anden. Man scorer på den korte bane, men mister det vigtigste, der overhovedet kan opnås hos forbrugeren, nemlig tillid.